Nyheder

Mange har prøvet det, og mange har prøvet det mere end 1 gang. Hver gang er det en træls oplevelse!

Faktisk er det 60-80% af alle danskere, der på et tidspunkt vil opleve at have ondt i ryggen. Langt størstedelen af disse ryggener er heldigvis ufarlige.! Men det er selvfølgelig ikke altid nemt at tænke på, når man fx får et akut hold i lænden, og har svært ved at finde ud af, hvor man skal gøre af sig selv. Måske ved man godt inderst inde, at det ikke er farligt… Men det gør stadig pisse ondt, og er derfor svært ikke at tænke på!

Mange der har prøvet at have smerter i lænden, kan sige at det er kommet efter fx at have knoklet i haven, eller lavet andet ”uvant” arbejde i længere tid, men der er også mange der oplever at det kommer meget pludseligt. Det klassiske hold i ryggen – hvor ryggen ”sætter sig fast” – kommer typisk pludseligt, og man føler sig tvunget til at stoppe arbejdet med det samme. Andre gange kommer smerterne ikke som “et hold”, men efter man er færdig med sit gøremål, som et tegn på at ryggen har været overbelastet.

Men hvordan er det egentlig bedst at reagere, hvis man får ondt i ryggen? Skal man lægge sig fladt ned til det forsvinder? Skal man bide det i sig og være ligeglad med at smerterne tager til? Eller findes der en vej imellem de 2 ”ekstremer” 😉

Vi ved, at de fleste rygsmerter heldigvis forsvinder af sig selv igen, inden for kortere tid. Ved nogen kan det være dage, og ved andre måske uger – men de forsvinder igen! Og man kan gøre flere ting for at hjælpe lindringen lidt på vej.

Først og fremmest er det vigtigt ikke at være bange og nervøs for, at der er noget helt galt. Hvis man går og er nervøs, kan man meget vel komme til at spænde ekstra meget op i kroppen og bevæge sig forkert. Det er ikke optimalt, da vi gerne vil have ryggen til at bevæge sig så normalt som muligt. Hvis man går og er nervøs, vil jeg klart anbefale at man søger hjælp til undersøgelse, så det kan blive klarlagt, om der overhovedet er grund til nervøsiteten. Det kan være egen læge, som kontaktes, eller det kan være en anden sundhedsfaglig. Fysioterapeuter er rigtig gode til at undersøge ryggen, og give god vejledning – og man kan oftest få tid meget hurtigt.!

Hvis vi ser på de kliniske retningslinjer for ”behandling af nyopståede lænderygsmerter”, så er viden/information og bevægelse 2 af de vigtigste ting. Det gælder om at få sig bevæget rundt, så vidt muligt, frem for at forblive passiv og sengeliggende, så dagen bliver så normal som muligt.

I den helt akutte fase kan man med fordel udskyde sin løbetur eller aftenens padelkamp. Viden er selvfølgelig vigtig for at undgå unødig utryghed, som beskrevet tidligere.

Herudover kan fysioterapeuter bidrage med manuel og mobiliserende behandling, som ofte kan være med til at fremme processen.

Man anbefaler ikke at der tages en masse smertestillende, men det kan dog nogle gange give god mening de første dage – så man bedre kan komme i gang med at bevæge sig rigtigt.

Ud over ovenstående kan der også være en ide i, at få superviseret træning med fokus på at styrke området fremadrettet. Træningen er ikke så aktuel helt akut i forløbet, men kan give mening, når smerterne er ved at være aftaget. Da vi ved at mange oplever rygsmerter mere end 1 gang kan denne indsats måske også være med til at mindske denne risiko.

Jeg har tidligere skrevet om gener fra knæet, hvor jeg anbefaler at man opsøger hjælp, hvis man døjer med en vedvarende problematik – jo tidligere jo bedre. Det gør sig gældende for hele bevægeapparatet, og derfor er det selvfølgelig også min anbefaling ift. ryggener, hvis de står på over længere tid, eller hvis man oplever gentagende “tilbagefald” – tag kontrollen, så det ikke kommer til at være ryggen der kontrollerer dig!!

Hvis du skulle være uheldig at få problemer fra ryggen, og har brug for råd, vejledning eller behandling, kan du booke en tid hos mig HER, eller ringe på 21408030.

Jeg ser ofte personer, med ondt i det ene elle begge knæ, på klinikken. En del af dem er middelaldrende og ældre med begyndende, eller mere fremtrædende slidgigt. Dem vil jeg ikke have fokus på i dette indlæg, men vil dog komme med en anbefaling: Hvis du får påvist slidgigt i knæet, eller et andet led for den sags skyld, så skal du endelig begynde at træne det!! GLA:D konceptet er fx lavet hertil, fordi vi ved at træning er godt. Og med så meget andet, så mener jeg du får mere ud af det, hvis du starter tidligt – jo stærkere knæ, jo mindre risiko for at fejlbelaste knæet og herved en chance for at slidgigten udvikler sig langsommere. Ligeledes vil du ofte opleve færre smerter.

Et besøg hos en fysioterapeut er rigtig godt givet ud!

Jeg hjælper dig gerne med undersøgelse, vurdering og behandling, samt gode råd til fx. træning.

Vidste du egentlig at vi er begyndt at kalde slidgigt for “aldersrelaterede vævsforandringer”.? Det sker nemlig at nogle kan blive “bange” for at bevæge sig, hvis de får konstateret slidgigt, for det kan lyde farligt. Men slidgigt rammer os alle. Og slidgigt er ikke ensbetydende med at man har smerter. Derfor er aldersrelaterede vævsforandringer måske et bedre udtryk, som virker mindre invaliderende og dermed kan det måske være nemmere at have en tilgang, hvor man kan træne.

Ondt i knæet uden aldersrelaterede vævsforandringer.

En anden stor gruppe, jeg ser med knæsmerter, er unge aktive mennesker. Typisk teenagere, men også lidt yngre børn samt unge op i 20-erne og 30-erne. Deres knæsmerter sidder ofte fortil i knæet, og er meget tit belastningsrelaterede. Det er ofte overbelastningsskader, som er kommet over tid.
I starten mærker du ikke så meget til det, og tænker typisk at det ”bare skal løbes væk”. Når du er varm mærker du det typisk også mindre. Derfor bliver du ved med at dyrke din motion og sport, mens overbelastningen langsomt bygger sig op. På et tidspunkt tager den til, og du får sværere ved at være aktiv, og nogen gange kommer der også smerter i dagligdags aktiviteter.
Det er typisk her, at du reagerer på det, og søger hjælp. Ofte ved at tage til lægen for herefter at blive henvist til en fysioterapeut.

Smerterne kommer tit til udtryk når du skal bruge musklerne på forsiden af låret; fx hvis du skal gå langt ned i knæ, hvis du går på trapper – især ned af trapper – eller de kan endda komme ved cykling, længere gåture eller hvis du skal rejse dig fra en stol.

På det tidspunkt har overbelastningen bygget sig godt op, at det kan derfor tage noget tid, før du kommer af med den igen.
Jeg anbefaler altid dem der opsøger mig, at de skal blive bedre til at lytte til sin krop. Hvis dit knæ begynder at sige til dig, at noget er træls, så er det højst sandsynligt fordi det ikke har lyst til du fortsætter med den aktivitet…! Og hvis du vælger at lytte til knæet fra starten af, og giver det noget ro, så vil du ofte kunne komme af med generne hurtigere, og også uden de udvikler sig.

Jeg ved godt det kan være svært, for det er jo typisk de sjove ting, som du så skal stoppe med. Det kan være fodbold, håndbold eller en anden sport. Det kan også være du har sat dig for at skulle løbe 2-3 gange i ugen, og så skal lidt knægener da ikke stoppe dig?
Men generne behøver ikke nødvendigvis at stoppe dig. Måske er det eneste knæet prøver at fortælle dig, at du skal ændre lidt i din måde at træne på, så du belaster det anderledes i en tid.

Du behøver altså ikke altid stoppe med at være aktiv, hvis du reagerer i tide… Men reagerer du (for) sent bliver du tit nødt til at skære en del mere ned.

Jeg ville ønske at vi generelt var bedre til at reagere på kroppens signaler, når vi dyrker sport og er aktive. Derfor håber jeg også, at du vil benytte dig af spørg-fyssen.dk, eller opsøge en anden fysioterapeut, hvis du oplever problemer med dit knæ. Opsøger du tidligt lidt råd og vejledning tror jeg på, at du med en lille indsats kan kontrollere generne, så det ikke kommer til at være dem, der kontrollerer dig.

Døjer du med symptomer fra dit knæ lige nu? Så book en tid til undersøgelse og behandling med det samme, så DU tager kontrollen! 🦿🦾🤩

Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig, så kontakt mig endelig helt uforpligtende.
Skriv til mig her

(Indlægget er oprindeligt skrevet i december 2021)

– En kombi som flere og flere desværre kender til!

Padel er det nye sort – inden for sport!
Men efterhånden som padelspillet er vundet frem, har jeg også mødt flere og flere med gener fra albuen på deres ”padel-arm”. Jeg er blevet opsøgt på klinikken, og jeg er blevet spurgt om gode råd, når jeg selv har været ude at spille.

Derfor har jeg sat mig for – med denne tekst – at samle nogle råd, som måske kan hjælpe dig på vej mod mere padel og færre smerter.

Jeg er fysioterapeut og min viden er derfor størst, når det drejer sig om kroppen, og dens funktion. Når det kommer til optimering ift. belastning i selve padelspillet, er der folk der ved mere end mig. Jeg har derfor allieret mig med en af Danmarks store padel-guruer, nemlig Alex Laugesen fra Padelzone Holstebro, som er kommet med flere gode fif til, hvordan du kan optimere dit spil, for at undgå for stor – og forkert – belastning af albuen.

Hvis du ikke ved hvem Alex er, så har han været med på bølgen siden padels spæde opstart i Danmark. Han har spillet på landsholdet i padel, uddanner trænere og så underviser han spillere – både øvede og nybegyndere!

“Padel-albuen”
De gener folk opsøger mig med, svarer til de gener som man kan få ved andre ketchersports, og som i daglig tale kaldes for en tennisalbue. Smerterne sidder mest på ydersiden af albuen, og bliver primært provokeret, når håndled og fingre skal strækkes og løftes opad. I padel kommer man fx nemt til at vippe håndleddet opad (bagover), når man skal slå baghåndsslag. En tennisalbue er en overbelastningsskade, og min tilgang hertil er ikke anderledes, end den er ved andre overbelastningsskader – vi skal først og fremmest have ændret belastningsmønstret for at give området noget ro. I et tidligere skriv omkring knæsmerter, har jeg skrevet om det billede jeg oftest ser ved overbelastningsskader. Nemlig at man ikke reagerer på de første tegn, men fortsætter til kroppen selv siger stop – og måske fortsætter man også herefter, fordi padel er så pisse fedt?

MEN… Det er altså nemmere at få styr på balladen, hvis man reagerer inden det løber løbsk.

Hvis du opsøger mig med albuegener, som du kun har mærket til kort, vil min primære tilgang være, at vi skal have ændret på din belastning. Husk på at din albue ikke kun belastes ved padel, men det måske blot er det, som har udløst generne. Et stillesiddende kontorarbejde, eller meget styrketræning kan måske være med til at holde problemet i live, selvom man skærer ned på tiden på padelbanen. Så det gælder om at få den samlede belastning ned på et niveau, hvor dine gener som minimum ikke forværres.

Jeg kender det fra mig selv, og jeg kender det fra mange andre; Hvis vi synes en aktivitet er mega fed, har vi ikke lyst til at stoppe “bare fordi” kroppen begynder at brokke sig lidt. Vi bliver som børn og tænker ikke nødvendigvis rationelt 😅 Til børnene plejer jeg typisk at sige: Det er bedre at sidde én kamp over, for at kunne spille de næste 3, end omvendt! Det plejer de at kunne forstå 😃

Hvis du opsøger mig senere i forløbet, hvor dine albuegener har stået på længere tid og måske er blevet mere kroniske, vil jeg stadig have fokus på den samlede belastning, men der skal måske flere ting til, for at få albuen på rette vej igen.

En af de ting der er bedst påvist til behandling af en klassisk tennisalbue er styrketræning. Her skal man dog huske på, at styrketræning også er belastning, så det er vigtigt igen at tænke på den samlede belastning, hvis man går i gang med genoptræning.

Jeg har gennem mine år som fysioterapeut ofte oplevet, at gener fra albuen kan skyldes et problem længere oppe i systemet, og ofte nakken. Derfor vil jeg også altid spørge ind til gener herfra, og screene skulder og nakke, når du kommer til en konsultation på klinikken.

FIF fra Alex
Når vi skal se bort fra, hvad du kan gøre med styrketræning og aflastning, men skal se mere på, hvad du kan gøre for at optimere forholdene i selve spillet, er det Alex som kommer med gode råd til dig – og dit bat!

Battet
Når du er blevet så bidt at padel, at du skal have dit eget bat, kan det være lidt af en jungle, for der er vanvittig mange bat på markedet. Og der kan faktisk være meget forskel på de enkelte bat. Valg af bat kan have en stor indflydelse på, hvordan din albue belastes. Du skal altså ikke bare købe det smarteste, eller det bedste tilbud på dagen!

Der findes – som udgangspunkt – 3 forskellige former for bat som kaldes rundhovedet, dråbeformet og diamant. Og selv på 2 dråbeformede bat kan der være stor forskel. Du kan læse mere om de forskellige bats i denne guide fra padellife.dk.

Som nybegynder anbefales det, at du vælger et rundhovedet bat. Det er primært et kontrolbat, og så sidder battets sweetspot (det område hvor du rammer bolden bedst/renest) mere centralt på battet end de andre former, hvilket påvirker battets vægtfordeling. Med vægtfordelingen menes, om vægten er placeret i toppen af battet, så det føles hovedtungt eller mod grebet, så det føles hovedlet. 2 bat med samme totale vægt, kan altså føles på to forskellige måder, alt efter balancen i battet.

Når balancen er mere centreret, kan det aflaste albuen ift. et hovedtungt bat, da vægtfordelingen kommer tættere på selve albueleddet.

Som nybegynder kan det også give mening at anskaffe sig et bat, som ikke er for hårdt i materialet. Det kan medvirke til at vibrationerne op i armen ikke er så kraftige, når bolden ikke rammes rent.

Det er vigtigt at påpege at det rundhovedet bat ikke kun er til nybegyndere, og at flere topspillere også bruger disse bat.

Dit greb på battet
Ved at have fokus på dit greb kan du også påvirke din albue. Hvis du klemmer meget hårdt om grebet spænder du også ekstra op i underarmen.

Du må ikke kunne lukke din hånd helt omkring battets greb. Hvis du kan lukke helt tæt med dine fingre, kommer du nemmere til at klemme hårdt. Det anbefales at der er plads til en finger mellem håndrod og fingre, som det ses på det sidste billede herunder.

Man kan næsten fornemme på billederne, at der holdes strammere om grebet på det første billede, end på sidste. De fleste padelbat kommer med et standardgreb, men du kan nemt ændre tykkelsen med overgrip, indtil det passer.

Ud over grebets tykkelse kan du også med fordel tænke over, hvordan du placerer din hånd om grebet. Hvis du holder hånden helt lukket kan du igen komme til at klemme for hårdt om grebet. Løfter du din pegefinger lidt, kan det ændre på hvor meget du klemmer, og det kan samtidig være med til at øge kontrollen over battet når du spiller.

En sidste ting der er værd at nævne, er hvordan man skal holde på sit bat. Når man er ny, og især hvis man ikke er vant til ketchersport, kan man nemt komme til at holde på battet, som man holder på en stegepande. Det er forkert, for det kan meget vel have betydning for belastningen op igennem armen, og dermed din albue. Det er mere korrekt at holde på battet ved at “sige goddag” til battet når det er på højkant. Du kan også holde battet på højkant, tage fat i rammen, og lade hånden glide den vej ned til grebet.

Teknikken
Hvor de 2 første områder er meget specifikke, samt nemme at gå til og ændre på, så er din teknik en lidt anden størrelse. Mange der spiller padel har før prøvet kræfter med badminton, hvor man bruger håndled en hel del. Den teknik har man tendens til at tage med sig ind på padelbanen. Det er ikke helt så hensigtsmæssigt for albuen, da både bat og bold er tungere end i badminton, og der derfor kommer en større kraftpåvirkning i armen pr. slag. I padeltennis skal man gerne slå med hele armen, og ikke kun håndleddet! Ift. din albue gør det sig især gældende når man slår baghåndsslag, da man her har tendens til at vippe håndleddet bagover.

Er teknikken årsag til dine gener, er der desværre ikke et “quick-fix”, som der er ved greb og valg af bat. Til gengæld kommer man langt med træning. Og her kan det være rigtig godt givet ud, at investere lidt tid i undervisning, hvor man kan have fokus på lige netop den del af spillet, som giver udfordringer.

Hvis du har styr på dit bat og dit greb, men stadig døjer med gener fra albuen, kan det også være fornuftigt af få det tjekket hos en fysioterapeut, hvor der kan lægges en plan som aflaster optimalt, så du kommer tilbage i padelform hurtigst muligt 💪🙌

Kom til forældremøde den 11. oktober kl. 19.00 og lær lidt om de typiske overbelastninger og skader hos børn, som dyrker idræt.

Vi vil også komme omkring den akutte skadesbehandling, og hvordan du kan hjælpe dit barn med ikke at gøre en overbelastning værre.

Du kan tilmelde dig her.

Hvis du ikke selv har haft en akut idrætsskade, så kender du helt sikkert en eller flere der har! Med akut skade menes der, at skaden sker pludseligt, som hvis du fx træder skævt på din fod og vrikker rundt.

Når folk kommer til mig, efter de har pådraget sig en akut skade, spørger jeg altid om, hvad de gjorde umiddelbart efter skaden skete. Her svarer i hvert fald 8/10, at de fik is på.
Der er ingen tvivl om at de tyer til isen først, fordi de mener det er det rigtige at gøre, fordi andre gør det, og måske fordi mange har hørt om RICE-princippet. Men min oplevelse er også, at mange kun kender til ”isen” i RICE, og derfor sidestiller de to ting.

PEACE fremfor RICE

Det er efterhånden ved at være mange år siden at RICE-princippet blev ændret, og det er ændret flere gange siden. Jeg har et ønske om at flere kender til de anbefalinger der er nu, så de har muligheden for at optimere deres helingspotentiale og forkorte deres skadesperiode.
RICE stod i sin tid for: Rest, Ice, Compression og Elevation
De nye anbefalinger for akut skadesbehandling forkortes med PEACE.
Protection
Hvis skaden sker, gælder det om at beskytte området. Det vil fx være ved at stoppe aktiviteten. Enten må du stoppe på din løbetur, hvis skaden sker der, eller spillet stoppes i holdsporten, indtil du er væk fra banen.
Elevation
For at hjælpe med at mindske hævelsen omkring det skadede område, gælder det om at have benet opad. Det skal gerne være over hjertehøjde.
Avoid (anti-inflammatorisk medicin)
Det kan gøre ondt at komme til skade, og man vil derfor gerne smertedækkes. Med anti-inflammatorisk medicin menes der fx ipren og ibuprofen. Grunden til at man skal undgå dette, er at kroppen faktisk har brug for den inflammatoriske proces for optimal heling. VoltarenGel har lidt samme virkestof og er derfor heller ikke det bedste at bruge. I stedet kan man smertedække med almindelig paracetamol som panodil, pinex eller pamol, hvis man har behov.
Lige præcis ved smertedækning kan man faktisk også have gavn af isposen… Man kan godt smertedække området, hvis man køler det ned, men pas på med at det ikke bliver alt for koldt, og ikke for længe ad gangen.
Compression
Kompression er godt for at undgå hævelse af det skadede område. Kompression kan også give fornemmelsen af en støttende effekt, men det vigtigste er af mindske hævelsen.
Hævelsen vil vi gerne kontrollere, da mindre hævelse giver ledet bedre bevægelse og dermed er der bedre mulighed for, at få gang i området efterfølgende, når der skal genoptrænes.
Jeg synes kompressionen er et af de vigtigste punkter at fremhæve. Det synes jeg fordi jeg oplever det er overset i den gængse breddeklub, fordi det er forholdsvist simpelt redskab, og det er nemt at have en kompressionsforbinding med i tasken. Og så virker det altså bedre mod hævelsen end en ispose gør!
Education
Kroppen er rigtig god til at helbrede sig selv, og er meget aktiv de første dage efter en skade. Så her er det ikke nødvendig ved en masse behandling, ud over ovenstående.
Er du i tvivl, så søg evt information og råd fra en sundhedsfaglig. Det kunne fx være ved at udfylde formularen her på siden.
Som det fremgår af PEACE, skal isposer altså ikke være den primære skadesbehandling.
Lægetasker elsker engangs-isposerne.
Jeg har dyrket sport i mange år og set mange lægetasker rundt omkring i breddeklubberne. Det er meget forskelligt hvad de er udstyret med, men tape og isposer kan man altid være sikker på.
Jo ældre jeg er blevet, jo mere plads har varmecremen fået i lægetasken, men det er en anden snak😉 Ved siden af varmecremen ligger isposerne stadig, mens man ofte skal kigge langt efter kompressionsforbindingen!

Skræddersyede løsninger

Vores kunder har alle forskellige behov, og derfor tilbyder vi altid skræddersyede løsninger med udgangspunkt i hver enkelte kundes ønsker. Inden vi går i gang, forventningsafstemmer vi med dig, så vi kan levere et resultat, der lever op til dine forventninger. Se vores projekter og referencer her.

Kompetent rådgivning

Er du i tvivl om, hvilken løsning der er den bedste for dig? Det skal du ikke bekymre dig om. Vi tilbyder kompetent rådgivning i forbindelse med ethvert projekt og holder dig opdateret fra start til slut. Du er i trygge hænder hos os.

Skræddersyede løsninger

Vores kunder har alle forskellige behov, og derfor tilbyder vi altid skræddersyede løsninger med udgangspunkt i hver enkelte kundes ønsker. Inden vi går i gang, forventningsafstemmer vi med dig, så vi kan levere et resultat, der lever op til dine forventninger. Se vores projekter og referencer her.

Kompetent rådgivning

Er du i tvivl om, hvilken løsning der er den bedste for dig? Det skal du ikke bekymre dig om. Vi tilbyder kompetent rådgivning i forbindelse med ethvert projekt og holder dig opdateret fra start til slut. Du er i trygge hænder hos os.

Book tid