Spørg-fyssen – online bygger på Tele- og Videokonsultationer
Tele- og Videokonsultationer kan benyttes af alle, som har problemer med kroppen! Der vil altid tages udgangspunkt i dig og din situation.
Da man ved online konsultationer ikke kan arbejde med manuel behandling eller el-terapi, vil fokus være på hjælp til selvhjælp; Hvad kan du selv gøre for at komme af med dit problem, og der vil kunne gives – og instrueres i – relevante øvelser.
Nogle af fordelene ved online fysioterapi er:
- Fleksibilitet, så konsultationen foregår når det passer godt ind i din hverdag, med mulighed for konsultationer efter fyraften samt weekender.
- Nedsat tidsforbrug, da du ikke skal frem og tilbage til klinikken.
En konsultation kan både foregå via samtale, hvor der er fokus på dit problem, og hvad der kan igangsættes, for at komme af med det, men det kan også foregå som en trænings seance, hvor der er fokus på optimering af træningen. Både ved at sikre at øvelserne laves korrekt, og ved at de ændres, hvis der kommer gener, eller niveauet skal finpudses.
Første gang vi snakker sammen vil vi altid vurdere, hvorvidt det vil give mening at opsøge en fysioterapeut på en klinik, eller om der evt. skal involveres andet sundhedspersonale. Dette kan være hvis problematikken lægger op til, at der er behov for anden behandling for at komme af med problemet, eller fremskynde helingen.
Jeg vil anbefale at man booker en videokonsultation frem for telekonsultation så snart det er muligt. Man kan selvfølgelig stå i en situation, hvor man har behov for sparring nu og her, og det ikke er muligt at oprette videoforbindelse, og her er det aktuelt at få vejledning over telefonen.
En konsultation koster 295kr. og betales online ved booking.
Lægehenvisninger er ikke nødvendige, og der ydes ikke ekstra tilskud, hvis du har en.
Hvis du gerne vil booke, men ikke kan finde en passende ledig tid, så kontakt mig på booking@spoerg-fyssen.dk, eller på tlf.nr. 21408030 – fanger du mig ikke vender jeg hurtigt tilbage, så der ikke opstår unødig ventetid!