Ydelser og priser

Har du en forsikring?

​De fleste sundhedsforsikringer og ulykkesforsikringer dækker hele eller dele af udgifterne til fysioterapi. Hvis du er i tvivl om din forsikring dækker behandling her på klinikken, kan du tage kontakt til dit forsikringsselskab og høre mere. Du er også velkommen til at kontakte mig, for at se om jeg har svaret.

​Klinikken kan afregne direkte med nogle forsikringer, mens du ved andre selv skal lægge ud for behandlingen.

Hvis der afregnes direkte med forsikringsselskabet, men de ikke dækker hele beløbet, skal du selv betale differencen på dagen for behandling.

1. konsultation

595kr.

1. konsultation er den vigtigste af dem alle!
Her er der primært fokus på dialog og undersøgelse.

Der afsættes op til 1 time, så der er god tid til, at du kan beskrive din problematik og dine ønsker, samt god tid til en grundig undersøgelse og forventningsafstemning.
Sammen vil det være fundamentet for at lægge den bedste plan for DIG.

Normal konsultation

335kr.

Her afsættes der op til 30 min, og det vil oftest være den konsultation som benyttes, når du har været igennem 1. konsultation. Der arbejdes her videre med den plan, som der er lagt, og behandles herudfra.

Lang konsultation

595kr.

Her sættes der ekstra tid af, som ved første møde. Den lange konsultation kan fx være aktuel, hvis der skal være fokus på at træne sammen i vante omgivelser. Det kunne fx være træning og test ude på fodboldbanen, for spilleren som skal testes ift at vende fuldt tilbage til sin sport.

Det kunne også være at jeg observerede håndboldspilleres ageren på banen til træning, for at kunne rette til, for optimeret (gen)optræning og skadeforebyggelse.

Ultralydsscanning

700kr.

En ultralydsscanning laves sammen med en grundig undersøgelse, og kombineres derfor med en “lang konsultation”, som er inkluderet i prisen. Så er der god tid til at få scannet det ønskede område og ud fra mulige fund få lagt en god behandlingsplan.

Læs mere om ultralydsscanning her

Ved ovenstående ydelser gælder det at evt. optapening, akupunktur, high power laser eller anden form for behandling er inkluderet i prisen.

Hvis der er behov for brug af fx elastikker eller andet til træningen hjemme, kan dette tilkøbes.

High power laser

175kr.​

High power laser er inkluderet i den normale behandling, men det kan i flere tilfælde give mening at booste med laserbehandlinger kort efter hindanden. I sådanne tilfælde skal du selvfølgelig ikke betale for en “hel” normal behandling, og prisen for en laser behandling alene er derfor billigere!

Du kan læse mere og High power laser her

Tillæg til behandling

Hvis du har været uheldig at glemme dit lagen til briksen, vil der være et tillæg på 20kr. for leje af lagen.

Ved behandling i eget hjem, vil der være et tillæg på 50kr. inden for Mejrups bygrænse. Ønsker du behandling i eget hjem, men bor uden for Mejrup, kan du kontakte mig for mulighed og pris.

Sygeforsikringen ”danmark” yder tilskud til fysioterapibehandlingerne, hvis du er aktivt medlem. Du kan se de gældende takster her.

Da klinikken ikke har overenskomst med sygesikringen, kan du desværre ikke få tilskud fra en evt lægehenvisning.

Optapening uden behandling

85kr.

Denne ydelse er ikke et tillæg til en behandling, men et tilbud til dig som har behov for at få tapet din ankel, dit knæ eller noget andet op til fx træning eller kamp, eller bare til aflastning i hverdagen.

Kan ikke bookes online!

Book tid